Hvad er koldstart?

Komforten er den samme, og det går lige så hurtigt at få varmt vand som i en almindelig vandhane. Som tidligere er der også en indbygget skoldningsbeskyttelse, der mindsker risikoen for at blive skoldet af meget varmt vand.

Koldstartsfunktionen giver en stor varmtvandsbesparelse med minimal indvirkning på komforten. Når grebet står i midterstillingen, kommer der altid koldt vand ud. De fleste af os synes, at det er nemmest at åbne og lukke hanen i denne stilling. Næste gang du skal tappe vand, starter du fra koldt, og dermed fråser du ikke med det varme vand.

En anden fordel er, at man ved korte aftapninger undgår at trække varmt vand op i rørene, som så siden står og bliver koldt til ingen verdens nytte.

Iblandingen af varmt vand sker først, når grebet drejes til venstre i forhold til midterlinjen. Her skal man aktivt dreje grebet mod venstre for at få varmt vand. Det vanemæssige fråseri med varmt vand undgås helt, uden at du lægger mærke til det.
Derudover bevirker koldstartsfunktionen, at du får en ekstra stor ”koldtvandszone”, dvs. at grebet får et bevægelsesområde på ca. 30°, hvor der kun kommer koldt vand.

Risikoen for utilsigtet iblanding af varmt vand er næsten ikkeeksisterende. Dette kan sammenlignes med et konventionelt armatur, som har en koldtvandszone på kun 5°. Varmt vand fra hanen kan udgøre en sundhedsrisiko og må ikke anvendes til mad- og drikkevarer.

SiljanDuo_1000_800.jpg