Holiday Club Katinkulta følger nøje spaens vandforbrug

Spa-afdelingen i Holiday Club Katinkulta i Vuokatti installerede FM Mattssons intelligente online armaturer som den første pilotvirksomhed i Finland. FM Mattssons Water Management System (WMS) giver spaens vedligeholdelsesteam nøjagtige oplysninger om brusernes vandforbrug samt fejlmeldinger via et trådløst system. De første armaturer blev installeret i december 2018. Spaen har i alt 26 armaturer med WMS-funktion.

Katinkulta_spa_WMS_case_1920x600.jpg

Jari Niskanen fra Holiday Club Katinkulta fortæller: 

– Via den webbaserede WMS-portal får vi oplysninger om, hvor mange gange bruserne anvendes, og hvor meget vand de forbruger. Vi inddelte bruserne i tre grupper på både dame- og herresiden i portalen. På den måde får vi også oplysninger om hvilke brusergrupper, der anvendes mest, og hvornår der er mest aktivitet i spaen. 

FM Mattssons WMS-portal giver konkrete oplysninger om rettidig vedligeholdelse 
– Bruserne i spaen anvendes ofte og forbruger meget vand, fortsætter Jari Niskanen. Eksempelvis blev en af bruserne anvendt 4.166 gange i skolernes efterårsferie i 2019. På de meste velbesøgte dage anvendes en bruser 356 gange. Når man har med den slags tal at gøre, skal brusearmaturerne arbejde hårdt, og batteriniveauet for de batteridrevne brusere falder hurtigt i de mest anvendte vandhaner, selvom batterierne var fuldt opladede fra starten. På portalen kan vi derimod se det aktuelle batteriniveau og kan på baggrund af oplysningerne i realtid efter behov kontrollere vandhanerne, inden det er for sent.

De mest anvendte brusere skal ud fra disse oplysninger gøres netdrevne, hvilket er muligt med samme bruserkonstruktion ved at udskifte batteriet med en netstrømsadapter. Via portalen kan vi også mindske vandforbruget ved at regulere brusernes løbetid.

Vandhanerne har klaret de vanskelige driftsforhold godt. Vi har blot udskiftet nogle få indsatser på tre år, konstaterer Jari Niskanen fra Holiday Club Katinkulta fornøjet.

Pilotprojektet har givet producenten værdifulde oplysninger til brug i produktudviklingen
Arto Kervinen fra projektdeltageren FM Mattsson udtaler:

– Pilotprojektet i Katinkulta har givet os vigtig viden om, hvordan elektronikken, eksempelvis radiosenderne, i FM Mattssons vandarmaturer fungerer under konstant fugtige forhold. Vi undersøgte vandhanernes oprindelige WMS-sendere og fik oplysninger om, hvordan vandhanerne kan forbedres yderligere. Nu fungerer vores WMS-produkter endnu bedre under de vanskelige driftsforhold i en spa.